tirsdag den 19. januar 2010

Sightseing

Birgitte skriver, tirsdag d. 19. Januar 2010, kl. 20




Der var en del, der gættede rigtigt: Det var en edderkop, som bruger vort tørrestativ som fundament for sit spind hver aften. Gumme var først med det rigtige svar.




Denne latterfugl besøger os på terrassen en gang imellem.


I søndags fløj vi ikke, da det blæste kraftigt. Vejrudsigten for de følgende dage var heller ikke super, så vi besluttede, at hvis vi skulle nå at se andet end Corowa, skulle det være nu.

Mandag formiddag kørte vi via den nordlige del af Melbourne og Geelong ned til Great Ocean Road, som er en naturskøn vej langs sydøst-kysten af Australien.


Træerne langs motorvejen til Melbourne bærer stadig præg af bush-fire sidste år



View over havet








God udsigt med nem have-pasning




Lidt Vesterhavs-agtigt






Vi ankom til byen Lorne om aftenen og indlogerede os i en gammel herskabsvilla fra 1880, der er nænsomt restaureret og indeholder 6 lejligheder med hav-udsigt og spa.


Vores residens i Lorne


Udsigt fra terrassen



I dag kørte vi 10 km op til Erskine Falls, som ligger i naturreservatet Great Otway Nation Park og er en del af regnskoven. Vi så staten Victorias største vandfald og fulgte en sti langt ind i skoven. Da vi havde gået en times tid, vendte vi om og gik tilbage, for det er ligesom, når vi flyver herude: Man ser det samme og det samme, uanset næsten hvor langt man bevæger sig.







Regnskov







Dette træ overlevede ikke den seneste brand



Nogle af træerne udskifter barken efter behov















Når banken forsvinder, ryger teksten ........



Rød harpiks


Vi gætter på, at det er en svamp



Håndtam papegøje på altanen (den til venstre)


Tak for mad



I morgen, onsdag, fortsætter vi ad Great Ocean Road. Vi vil ned til Cap Otwas. I nærheden er der en Sky Walk, Otway Fly Tree Top Walk. Den skal vi opleve. Vi skal også se klippeformationen i vandet: De tolv apostle.
Herefter forventer vi at vende næsen hjemad, for vejrudsigten lover op til 40 grader i slutningen af ugen.

Ingen kommentarer: