så jeg sender Jørgen ud efter vasketøjet
Onsdag fortsatte vi vores lille tur langs kysten, men inden da havde det rygtedes blandt papegøjerne, at der blev fodret på altanen ud for rum nr. 5
Vi kørte langs kysten fra Lorne mod sydvest ad den naturskønne "Great Ocean Road"
Vi ville have været ved "De tolv apostle", som er en klippeformation i havet, men tiden tillod det ikke. I stedet drejede vi fra Great Ocean Road og kørte mod nord ad en snoet, smal bjergvej.
Her er der regnskov, og vi havde læst i en brochure, at der var en "Tree Top Sky Walk". Den skulle selvfølgelig besøges.
Vi havde et par rigtig gode dage, men slet ikke tid nok, så vi må derned igen. Måske til næste år.
--
I går, torsdag, fløj jeg TT tilbage til Corowa. Det er dejligt at være her igen.
I dag var vejrudsigten lidt lala. Vi skulle have 38 grader for termik til 1000 meter, men der var høje skyer, som kunne skygge for indstrålingen.
Klokken 12 besluttede Jørgen, at han ville flyve "en lille tur". Han udskrev ingen opgave, og det har han vist fortrudt mange gange. Temperaturen sneg sig op på 42 grader, og der var 6 m/sek i boblerne til max. 5000 meter. Men mon ikke han skriver lidt mere om det, når har har fået et bad og noget aftensmad.
Jørgen skriver
Nu er jeg mæt. Ja, vejret blev en del bedre end forudsagt og jeg skulle have udskrevet en opgave, men man kan altid være bagklog.
Jeg valgte at flyve op mod vinden, som var meget kraftig. Jeg fløj med 95 km/t 300 km nordpå, hvorefter jeg vendte om mod Corowa. De 300 km hjemover blev fløjet på under 1½ time, med en gennemsnitshastighed på 201 km/t, den hurtigste længere strækning, jeg nogensinde har fløjet.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar