Mere sightseeing ...........

Birgitte skriver, fredag d. 22. januar 2010, kl. 18

Edderkoppen hygger sig på tørrestativet hver nat ........

så jeg sender Jørgen ud efter vasketøjet

Onsdag fortsatte vi vores lille tur langs kysten, men inden da havde det rygtedes blandt papegøjerne, at der blev fodret på altanen ud for rum nr. 5




Vi kørte langs kysten fra Lorne mod sydvest ad den naturskønne "Great Ocean Road"

Der er langt til alt

Flot, flot udsigt



Lige som mange andre steder i Australien kan man se laaangt

Koala i naturen

Den lod sig heller ikke forstyrre

Vi ville have været ved "De tolv apostle", som er en klippeformation i havet, men tiden tillod det ikke. I stedet drejede vi fra Great Ocean Road og kørte mod nord ad en snoet, smal bjergvej.

Her er der regnskov, og vi havde læst i en brochure, at der var en "Tree Top Sky Walk". Den skulle selvfølgelig besøges.

Tree Top Sky Walk

Der er højt ned ........

Hvis man ville endnu højere op, var der mulighed for det. Og det ville vi selvfølgelig

4-5 meter høje bregner

Der vokser fremmede blade på træerne

Det lykkedes Jørgen at fotografere en fisk i vandet

Vi havde et par rigtig gode dage, men slet ikke tid nok, så vi må derned igen. Måske til næste år.

--

I går, torsdag, fløj jeg TT tilbage til Corowa. Det er dejligt at være her igen.

I dag var vejrudsigten lidt lala. Vi skulle have 38 grader for termik til 1000 meter, men der var høje skyer, som kunne skygge for indstrålingen.

Klokken 12 besluttede Jørgen, at han ville flyve "en lille tur". Han udskrev ingen opgave, og det har han vist fortrudt mange gange. Temperaturen sneg sig op på 42 grader, og der var 6 m/sek i boblerne til max. 5000 meter. Men mon ikke han skriver lidt mere om det, når har har fået et bad og noget aftensmad.

Jørgen skriver

Nu er jeg mæt. Ja, vejret blev en del bedre end forudsagt og jeg skulle have udskrevet en opgave, men man kan altid være bagklog.

Jeg valgte at flyve op mod vinden, som var meget kraftig. Jeg fløj med 95 km/t 300 km nordpå, hvorefter jeg vendte om mod Corowa. De 300 km hjemover blev fløjet på under 1½ time, med en gennemsnitshastighed på 201 km/t, den hurtigste længere strækning, jeg nogensinde har fløjet.

Sightseing

Birgitte skriver, tirsdag d. 19. Januar 2010, kl. 20

Der var en del, der gættede rigtigt: Det var en edderkop, som bruger vort tørrestativ som fundament for sit spind hver aften. Gumme var først med det rigtige svar.

Denne latterfugl besøger os på terrassen en gang imellem.

I søndags fløj vi ikke, da det blæste kraftigt. Vejrudsigten for de følgende dage var heller ikke super, så vi besluttede, at hvis vi skulle nå at se andet end Corowa, skulle det være nu.

Mandag formiddag kørte vi via den nordlige del af Melbourne og Geelong ned til Great Ocean Road, som er en naturskøn vej langs sydøst-kysten af Australien.

Træerne langs motorvejen til Melbourne bærer stadig præg af bush-fire sidste år

View over havet

God udsigt med nem have-pasning

Lidt Vesterhavs-agtigt

Vi ankom til byen Lorne om aftenen og indlogerede os i en gammel herskabsvilla fra 1880, der er nænsomt restaureret og indeholder 6 lejligheder med hav-udsigt og spa.

Vores residens i Lorne

Udsigt fra terrassen

I dag kørte vi 10 km op til Erskine Falls, som ligger i naturreservatet Great Otway Nation Park og er en del af regnskoven. Vi så staten Victorias største vandfald og fulgte en sti langt ind i skoven. Da vi havde gået en times tid, vendte vi om og gik tilbage, for det er ligesom, når vi flyver herude: Man ser det samme og det samme, uanset næsten hvor langt man bevæger sig.

Regnskov

Dette træ overlevede ikke den seneste brand

Nogle af træerne udskifter barken efter behov

Når banken forsvinder, ryger teksten ........

Rød harpiks

Vi gætter på, at det er en svamp

Håndtam papegøje på altanen (den til venstre)

Tak for mad

I morgen, onsdag, fortsætter vi ad Great Ocean Road. Vi vil ned til Cap Otwas. I nærheden er der en Sky Walk, Otway Fly Tree Top Walk. Den skal vi opleve. Vi skal også se klippeformationen i vandet: De tolv apostle.
Herefter forventer vi at vende næsen hjemad, for vejrudsigten lover op til 40 grader i slutningen af ugen.

Tocumwal

Gættekonkurrence: Hvad forestiller billedet?

Jørgen skriver d.17.01.2010:

I fredags flyttede vi TT til Tocumwal for at flyve derfra til på onsdag. Byen og pladsen ligger 85 km vest for Corowa.

Det tager ca. 1 time at køre dertil, men det må vi tage med.

I går så vejret ud til en længere tur mod nord, Der gik en truglinie (en linie med højere instabilitet og risiko for tordenskyer) fra øst for pladsen og i en linie mod nord-nord-vest,og jeg udskrev en passende opgave.

Jeg kom i luften ca. 11:40, og lidt efter kl. 12 fløj jeg ud på opgaven. Man kunne se e første skyer i det fjerne, og jeg fløj i det blå, ca. 200 km før jeg nåede de første skyer på truglinien. Jeg sigtede lidt til venstre for en tordensky, hvorfra det allerede regnede massivt.

Man kan se rigtig langt, uden at se noget.

Da jeg først fik rigtig kontakt med skyerne på truglinien, kunne jeg flyve ligeud mod nord i ca. 3000 m højde og en distance på 110 km.

Jeg tog et par bobler længere fremme, og i 4100m med ilt i næsen vendte jeg om. Nu var jeg også kommet 430 km hjemmefra.

Jeg fløj tilbage langs truglinien ca. 80 km. Herefter måtte jeg ud i det blå, men det havde virket fint på vejen nordover.

Hangar i Tocumwal, bygget efter samme princip som den, vi har i Arnborg.

Jeg var lidt presset tidsmæssigt, men computeren viste, at jeg ville kunne være fremme en time før sidste landingstidspunkt (kl. 21:05), såfremt der bare var nogenlunde termik. Jeg valgte at flyve den direkte kurs. Det viste sig at være en fejl, for der dannedes skyer lidt længere mod øst, men dem kunne jeg ikke nå. Jeg måtte derfor starte motoren ca. 220 km fra Tocumwal for at komme fri af det termikdøde område. Da havde jeg fløjet 695 km.

Jeg fik kontakt med termik igen og kunne flyve ca. 80 km nærmere pladsen.Ddet blæste ca. 30 km/t fra syd-vest, så der var lidt modvind. Jeg kunne høre på radioen, at de, der var på vej mod Corowa, havde termik til 3000 m. På min rute var det dødt, og jeg landede 20:45 pr. motor, en stor flyveoplevelse rigere.

Det er sjovt at lave regnskab........9 timers ventetid blev brugt til noget fornuftigt

Man skal ikke spøge med en sådan vejrsituation. Pepe, som er en særdeles erfaren pilot fra Spanien, var på den “forkerte” side af truglinien, og han måtte flyve 100 km, før han fandt et lille hul mellem to kraftige byger, hvor han kunne smutte igennem, og han nåede akkurat hjem før “lukketid”. Som han skrev: ”Det her er ikke for folk med sarte nerver”.

Rå hygge i skyggen, medens piloterne sveder.

2 rekorddage

Jørgen skriver torsdag d. 14. januar 2010

Mandag d. 11 startede briefingen med, at Francesco annoncerede 2 danske fødselsdage. Stener, som fylder rundt. Han er i Danmark samt Ib Wienberg, som er i Corowa. Der blev sunget den obligatoriske fødselsdagssang, men som noget usædvanligt var der ikke bagt fødselsdagskage.

Når man har gjort sig utilbens over for kvindegruppen, kan man ikke forvente, at de bager kage.

Vi skulle op på 37 gr., før vi kunne få termik til 1000 m kl. 12:30. Jeg valgte at flyve en 500 km hastighedsopgave med start 20 km nord for Corowa. Birgitte tankede LS-10eren til en startvægt på 525 kg. Det var første gang i denne sæson herude, jeg skulle flyve med 15m tipperne. Jeg startede kl. 14, og 40 min senere tærsklede jeg ud på opgaven i 1500 m, og herefter gik jagten på de gode termikbobler.

Jeg havde udset mig en god sky 6 km ude, og den svigtede heller ikke, 3,5 m/sek. i snit til 3200 m. Så flyttede jeg mig 200m, og det resulterede i stig med 4 m/sek til 4100 m og herefter af sted med 220 km/t mellem boblerne. På hele turen havde jeg 5 regulære bobler fra 14 – 1600 m op til godt 4000 m. Der blev også taget lidt småtteri indimellem.

De sidste skyer så rigtig gode ud, men de gav ikke brugbar termik. Et par gav endda lidt regn. Heldigvis havde jeg slutglidshøjde med reduceret fart, og opgaven blev gennemført på 3:52. Jeg kurvede 22% af tiden, og gennemsnitsfarten blev på 143,2 km/t. En ny dansk rekord.

Tirsdag skulle vi op på 39 gr. for at få brugbar termik. Der var en kraftig blæst fra NV, og de mindre erfarne fik startforbud. Der forventedes frontpassage sidst på dagen med endnu kraftigere vind.

Jeg valgte en starttid kl 11:10. Ib og Ole valgte en senere start. Birgitte tankede flyet til max vægt på 540 kg.

Jeg planlagde en 750 km opgave og ville ligeledes i dag flyve med 15 m tipper. Det samme gjorde Ole i DG 808. Ib havde planlagt en 750 km med 18 m tipper. Han reducerede dog sin opgave til 500 km; den samme som Ole havde planlagt. Det forhindrede dog ikke Ib i at møve sig foran en hollænder og mig på startstedet, og det gav en del furore mellem ham og personalet samt en advarsel.

Efter starten tog jeg et par bobler på ca. 2,5 m/sek, bare for at få lidt sikkerhedshøjde. De næste par bobler var gode, ca. 4 m/sek og meget turbulente, så der fik jeg kun tanket ca. 1000 m, før jeg mistede kontakt.

Den næste bar hele vejen op til 3900 m, og så var det ellers med at komme fremad. Jeg havde vinden ind fra siden, i begyndelsen med 56 km/t, men ved første vendepunkt var den på 40 km/t. Jeg havde opnået en rejsefart på 103 km/t de første 235 km, slet ikke nok til en rekord, og nu ventede der 240 km med stik modvind.

Den del af flyvningen gik over forventning. Jeg kunne holde en hastighed over jorden på 114 km/t på trods af modvinden og et skyfrit område på ca. 100 km, så gennemsnitsfarten var krøbet op på 108 km/t. Jeg forhørte Ole om, hvorvidt han kunne se fronten. Det kunne han ikke, og jeg fortsatte mod vendepunktet.

Efter vendepunktet havde jeg næsten medvind, og vinden blev igen kraftigere. Jeg tankede til 3800m 160 km hjemmefra. Den kraftige blæst havde hvirvlet så meget støv op, at man her ikke kunne se jorden oppe fra tophøjde. Skybasen gav en fin horisontlinie, og jeg kunne glide de sidste 160 km uden at kurve. De sidste 40 km med max fart på 280 km/t, nu under frontskyer uden turbulens.

Det blev en rigtig god tur, 5:55 på opgaven, hvor jeg havde kurvet 21% og opnåede en hastighed på 128,2 km/t, den hurtigst fløjne 750 km i 15m med en dansker ved styrepinden.
Kort efter jeg landede, var vinden tiltaget til over 60 km/t, som Francesco og Lubor landede i. Vindretningen var ned ad banen, så ud over turbulens bød det ikke på problemer.

Tid til opdatering: Nye danmarksrekorder

Birgitte skriver, mandag eftermiddag, Corowa tid:

”Vejrudsigten for i fredags lovede kraftig termik til 3 km højde, så jeg kiggede i rekordlisten for at se, hvilke muligheder, der var. Sidste år satte jeg en distancerekord på 533 km, så den besluttede jeg at slå.”

”Jeg deklarerede en opgave på 540 km, men da jeg var kommet i luften, kom jeg i tanker om, at Helle Lundgren havde en rekord på en udeklareret opgave på 577 km, så hvis jeg fløj min opgave og samtidig forlængede turen lidt, kunne jeg måske slå begge rekorder”.

”Vejret blev lige så godt som forudset, så da jeg landede kl. 18.30, havde jeg både fløjet min deklarerede opgave på 540 km og forlænget turen, så jeg i alt fløj 630 km – og med en hastighed på 103 km/t”.

Jørgen skriver:

Lørdag d. 9. januar havde vi en god vejrudsigt, og jeg besluttede at ville flyve en 1000 km opgave, som ville indbringe mig en ny danmarksrekord. Den gamle rekord på deklareret trekant er på 917 km. Den satte jeg sidste år herude i januar.

Jeg startede som den første, og for at spare tid tog jeg et højt slæb til afgangshøjde, og HC gav et perfekt slæb.

Jeg gled ud på opgaven, og det var meget varmt og dårlig termik de første 40 km, så der blev brugt en del energi bare på at holde sig flyvende.

40 km ude på opgaven fandt jeg en rimelig god boble, og det begyndte at gå fint derudad. Jeg havde dog en usædvanlig støj. Det lød som noget løs tape. Normalt har jeg canopy overtrækket pakket over nakkestøtten, og det reducerer støj, men det havde jeg ikke denne dag.

Jeg havde 360 km ud til det første vendepunkt, og jeg fløj i et højdebånd mellem 1200 og 2400 m. De lovede 3300 m lod vente på sig; dog var der skyer, der lige nu indikerede, hvor termikken havde været. Ved første vendepunkt kunne jeg komme op i 2800 m, og det begyndte at blive bedre.

Efter 500 km havde jeg holdt en gennemsnitsfart på 102 km/t, lige akkurat nok til at flyve opgaven, hvis termikken ville vare ved til solnedgang.

Halvvejs på turen ville jeg vende min frokostpakke og opdagede, at jeg ikke havde fået trukket hjulet op. Her var forklaringen på støjen, som jeg efterhånden havde vænnet mig til, men modstanden fra hjulet havde reduceret min gennemsnitsfart betragteligt, og optimismen steg med hensyn til at gennemføre opgaven.

Efter at have opdaget denne dumhed, steg min gennemsnitsfart, og fra kl. 15 til 18 gik det med god fart. Efter kl. 18 blev termikken betragteligt svagere, og kl. 18.40 måtte jeg styre min tålmodighed, og tage en svag boble helt til tops. Ca. kl. 19.20 startede jeg mit 100 km slutglid fra 2800 m og landede kl. 20.05 med en distance på 1012 km gennemført.

Jeg er meget glad for at kunne gennemføre. Havde jeg ikke fået hjulet op, ville det ikke have gået som planlagt.

Birgitte skriver:

I går, søndag, ”gik det galt” igen. Denne gang var det min tur til at flyve, men med 15 meter tipper.

Jeg udskrev en 500 km trekant og ville forsøge at slå den eksisterende danske, kvindelige hastighedsrekord på 99,8km/t. Da jeg startede, var det allerede 37 grader, så der var varmt i cockpittet. Jeg rodede rundt meget lavt i lang tid og kunne ikke komme til vejrs.

Jeg svedte og kunne ikke få vand ud af min camel-bag, så jeg var rimelig negativ. Til sidst lå jeg på medvind i 400 meters højde og besluttede at lande. Så måtte det blive en anden dag. Jeg smed vandet og tog hjulet ud, klar til landing.

Så var der lige en boble. "OK", tænkte jeg. "Sidste forsøg". Jeg kom i 1000 meter og besluttede mig for at forsøge turen - nu uden vand i vingerne.

Min camel-bag havde været for længe i fryseren, så der var næsten kun is i den. Heldigvis tøede den lidt efter lidt. Ellers var jeg vist omkommet af tørst.

Vejret blev vældig godt, da jeg kom 100 km mod nord. Der var fine skyer og god termik til 4000 meter, så jeg fik afprøvet ilt-anlægget. Det virker perfekt. Jeg gennemførte opgaven med 103 km/t og er nu endnu en rekord rigere.

--

I dag, mandag, har vi ventet indtil kl. 13 på at komme op på udløsningstemperaturen på 39 grader. Jørgen er tærsklet ud på en 580 km trekant med TT med korte vinger kl. 14.30. Han startede i tørtermik, men nu, hvor klokken er 16, har vi 4/8 cu i over 3000 meter.