tirsdag den 2. december 2008

FLYVNING!

Det var min tur til at flyve i dag. Vi forventede godt vejr, men blev lidt snydt igen, igen.

Koldfronten syd herfor kom lidt tættere på end beregnet, og det betød, at vi havde høje skyer fra morgenen af, som skærmede for solindstrålingen, så temperaturen ikke steg så hurtigt som ønsket.

Da klokken var 10, var der ingen, der gjorde tegn til at ville flyve, men lidt senere kom der lidt mere sol, og de, der ville flyve langt, startede.

Vi havde fyldt 80 liter vand på TT, så jeg kunne prøve, hvordan det er at flyve med vand. Den bliver lidt tungere at styre, men stiger udmærket.

Jeg havde udskrevet en trekant på 322 km. Mod nord og mod vest. Jeg tærsklede ud og fløj mod 1. vendepunkt – The Rock – men da jeg var kommet et godt stykke deropad, vendte jeg om, for der var tørtermik under et cirruslag, og det var vanskeligt at vurdere, hvor termikken var.

Jeg fløj tilbage til Corowa og derfra videre mod vest, hvor der var fine skyer. Her kom jeg i 2100 meter. Udmærket.

Jeg fløj lidt rundt og lærte TT bedre at kende – og nu har jeg ingen problemer med at få hjulet op og ned!

Jeg landede efter 3:15 og en fin flyvetur.

--

Mogens og Ole mente, at de havde vundet OLCén i dag, så de gav champagne – på vores terrasse. Stener og Morten kom også forbi og fik et glas, så det var rigtig hyggeligt.


Vi forventer flyvevejr i morgen – men det har vi jo gjort så tit, så vi venter lige med at glæde os til i morgen tidlig ..........

Birgitte

Ingen kommentarer: