søndag den 23. november 2008

Søndag d. 23. november


Vi vågnede til kraftig blæst. Der blev målt vindstød på 44 kts, over 80 km/t. Så ingen flyvning i dag, da vinden først ville lægge sig til aften.

Jeg lånte en trykmåler hos Harry, en af de hollandske piloter, og vi konstaterede, at pitotdelen til variometeret er utæt, så min antagelse om en utæthed i systemet holder stik.

Efter frokost kørte Birgitte og jeg en tur i området, bl.a. til Lake Mulwala. En særpræget sø fyldt med døde træer.

I 1935 byggede man et sluseanlæg til kontrol af vandstanden, så man bl.a. kunne vande marker, og herved opstod søen, hvor der før var skov. Træerne er australske eukalyptus, River Gum, som har stået døde siden midten af trediverne.



Et særpræget syn.



Sådan kan man også lufte hund !!




Vi kiggede nærmere på et mark-vandingsanlæg, der var 800 m langt. Dette her kørte på tværs af marken og sugede vandet op fra en udgravet rende.


En anden type af samme dimension er forankret i midten af marken og beskriver en cirkel, som er tydeligt at se fra luften.

Vi var også lige forbi All Saints. Et vinslot fra 1880, hvor vi smagte god ost og vin.




I morgen og tirsdag forventer vi godt flyvevejr.

Jørgen

Ingen kommentarer: