Uha, hvor tiden flyver - og vi glemmer helt at lægge billeder på bloggen. Måske mest, fordi vi også glemmer at tage billeder. Det må vi hellere blive lidt bedre til.
Vejret er ved at være rigtig godt herude, så vi har begge fået nogle gode flyveture. Temperaturen ligger på de 30 grader, så det er ikke ulideligt varmt - endnu.
Lokal vejrudsigt: http://www.weatherzone.com.au/nsw/riverina/corowa
For et par dage siden havde vi passage af en koldfront, og herude er det ikke bare et par byger og lidt vind.
Når jeg flyver, har Jørgen travlt på kontoret. Her sidder han ved computeren i klubhuset på flyvepladsen
Jeg har også travlt, når Jørgen flyver. I dag er det hans tur til at flyve, og imens har jeg tid til "cooking, cleaning, washing and shopping". Jørgen har udskrevet en 870 km ud-hjem opgave, så jeg har hele dagen for mig selv.
For et par dage siden dukkede Claus Elmeros pludselig op på pladsen. Vi vidste ikke, at han ville komme, så det var en dejlig overraskelse. Han har lejet en ASH-31 i 14 dage
Jeg får også tid til at strikke lidt indimellem, selvom det ikke er så meget, som jeg måske kunne ønske mig.
Kjolen her er til Mille. Sidst, jeg strikkede lilla til hende, sagde hun: "Tak for det, mormor. Men lilla er altså ikke min yndlingsfarve - mere"
Til slut vil vi ønske alle vore venner og hele vores familie en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Og vil siger naturligvis også tak for de mange dejlige hilsener, vi har modtaget fra Danmark. Det er altid dejligt at få "brev" hjemmefra.
1 kommentar:
Hej mormor
Jeg synes kjolen er rigtig flot - og jeg kan stadig godt li blå
KH MIlle
Send en kommentar