Vi har haft lidt travlt med flyvning de seneste dage. Derfor kniber det lidt med at få tid til at opdatere bloggen.
Stener, Dip, Noppies og Thomas er taget hjem til Danmark efter 12 fantastiske dage herude. Til gengæld er Ole Termansen ankommet. Han har lejet 3W, en ASH-31M, i 3 uger.
Det er kutyme herude, at vi synger "Happy Birthday" ved briefingen, når der er nogen, der fejrer fødselsdag.
Lidt flyvning er det også blevet til. Temperaturen har efterhånden sneget sig op omkring de 30 grader, og termikken er god. 3-4 meter/sek til over 2000 meter.
Jeg har fløjet en enkelt tur efter min influenza, og Jørgen har haft nogle rigtig, rigtig gode ture. To på over 500 km og een på mere end 750 km. Francesco er begyndt efter anmodning fra flere piloter at lave forslag til opgaver hver flyvedag, og Jørgen var den eneste, der genemførte 750 km opgaven, så det er noget, der skaber respekt.
Jørgens flyvetur i torsdags på 750 km. Han var faktisk så langt mod nord, at en tredjedel af turen ligger nord for Sydney (Sydney ligger syd for linien imellem de to søer på billedet)Faktisk skal vi synge fødselsdagssang igen i dag, Jørgen og jeg, for vores yngste barnebarn, Lillemanden Sander, fylder 1 år i dag. Happy birthday, Sander!
Mange hilsener
Jørgen og Birgitte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar