Så er det godt en uge siden, vi rejste fra Sdr. Felding. Sidste tirsdag pakkede vi vores kuffert og tog med toget til Frederikssund, hvor vi overnattede indtil om onsdagen. Fra internettet vidste vi, at der var god plads på business til Bangkok og derfra videre til Melbourne.
Turen forløb planmæssigt med afgang fra Kastrup onsdag kl. 14.25, og vi landede i Melbourne torsdag kl. 21 (kl. 11 dansk tid). En rejsetid på ca. 21 timer. Godt, vi kunne sidde/ligge ned hele vejen!
Vi tog toget til Wangaratta om fredagen og bussen videre derfra til Corowa, hvor Anne hentede os.
Vi hentede vores bil på flyvepladsen, og da vi havde fået et bad, kørte vi over til Arcadia Motor Inn, hvor Anne og Peter ventede med aftensmaden.
Lørdag var vi inviteret til Franks 5 års fødselsdag, som han fejrede på flyvepladsen sammen med sine legekammerater herude. Grietje havde haft travlt med at bage en flot, flot kage, og der blev serveret aftensmad, da vi nåede til spisetid.
Til Frank havde vi købt en helikopter i Lego samt et 3-D puslespil. Og der var selvfølgelig også små pakker til Alissa, som er 3 år.
De næste par dage brugte vi til at komme i orden i vores lejlighed, som for øvrigt er den samme, som Noppies og Elise boede i sidste år. 3 værelser med køkken, bad og have.
3 timer med fyldt tog fra Melbourne til Wangaratta
I tirsdags kørte vi en tur nordpå til Talbingo, hvor vi også var sidste år. Det er en lille bjerg-by i 400 meters højde og med 300 indbyggere. Byen ligger for enden af en 4 km lang blind vej, så der er ingen gennemgående færdsel og dermed helt stille. Vi blev der i 3 dage.
Mindested for det første kommecielle flystyrt i ekstremt dårligt vejr i Australien på ruten Melboure-Sydney
Onsdag morgen i haven
Samme onsdag - samme morgen. Latterfugl
Onsdag var der dømt afslapning, så vi nøjedes med at køre en lille tur op til vandkraftværket ”Tumut 3” med tilhørende dæmning.
Overløb ved for høj vandstand i reservoiret
I får lige lidt dyrebilleder:
Katten syntes, at Jørgen skulle have en gave
Torsdag kørte vi op på højsletten og ind ad en 25 km lang grusvej (som var afmærket på kortet). For enden af vejen var der en grotte, samt noget, som på kortet betegnedes som ”blue water holes”.
Et usandsynligt smukt naturområde. På vejen så vi både vilde heste, slanger, firben og kænguruer samt naturligvis flotte fugle (papegøjer og andre arter).
Hvad der skulle have været en lille tur på en halv dag, blev til en stor tur på en hel dag. For 50 km på hullet grusvej i bjergene tager sin tid.
Hus i bush'en fra begyndelsen af det 20. århundrede
Grotte med en masse svalereder
Stien fortsatte tværs over vandløbet
Et kompas er uundværligt, når solen står lige over hovedet på een
En gård, som de så ud for 80 år siden. I det forreste hus har man lavet ost
Taget i ostehuset er isoleret med græs
Væggene er dekoreret og isoleret med aviser
Fredag kørte vi hjemad den samme vej, som vi var kommet. Men på et tidspunkt fik vi mulighed for at tage en alternativ rute, og det kom vi bestemt ikke til at fortryde.
Den natur, vi oplevede, er noget af det smukkeste, vi endnu har oplevet.
Selvom der findes mange frugtplantager, er det dyrt at købe frugt. Selv her ved stalddøren koster 2 kg æbler 24 kr
Usandsynlig smuk natur på hjemvejen
Man kan godt blive lidt kulret af alle de snoede grusveje
Næsten som at være ved Lillebælt
1 kommentar:
Hej Birgitte
Sikke nogle flotte billeder, man bliver jo helt misundelig.
Kan I have en rigtig god ferie derned.
/githa
Send en kommentar