mandag den 28. november 2011

Så blev både vejret og helbredet bedre

Birgitte skriver. Mandag aften, Corowa tid:

Puha, det blev en lidt hård omgang influenza, jeg skulle igennem. 9 dage tog den, og jeg sov vist det meste af tiden.

Heldigvis har jeg fået det bedre nu, selvom jeg stadig har lidt problemer med balancen og med at trykudligne højre øre, så jeg venter et par dage med at flyve.

Vi har fået dansk forstærkning herude. Stener, Hans Chr. Hoeck (Dip), HC (Noppies) og hans svæveflyvekammerat, Thomas, ankom for et par dage siden, og de lagde selvfølgelig hårdt ud alle sammen med at flyve 1. dag (i går, søndag)!



Stener bliver briefet på AF, en ASH-31



Jørgen klar i TT. Stener bagved i AF


TT



Dip i 3W (også en ASH-31) - foreviget fra TT



Briefing i dag, mandag. Siddende bagerst fra venstre: Stener, Dip og Thomas



Papegøjer har sat sig til rette og venter på regnvejr. Så vender de bugen i vejret og bliver vasket på maven



Arcus-vinger


Vi har jo bestilt et nyt fly til levering år 2013. Der er et fly af typen her på pladsen i år, så vi håber at kunne luske os til en tur på et tidspunkt.


Flyet ser sådan ud:



Arcus M´s motor er så kraftig, at det kan selvstarte



I morgen ser det ud til at blive rigtig godt flyvevejr med 35 graders varme, så mon Jørgen og de andre piloter ikke vil ud at flyve langt!

Mange hilsner


Birgitte


Ingen kommentarer: