Birgitte skriver, fredag d. 4. december 2009, kl. 10 Corowa tid
I går, torsdag, udskrev Jørgen og Ole en 640 km FAI trekant, som ville indbringe en ny danmarksrekord, hvis de gennemførte den.
Rasmus udskrev en 1000 km opgave og startede som den første kl. 10.30. Det var imidlertid smør-luft hele vejen op, så han slap først i 1400 meter og gled afsted.
Vejrudsigten lovede kraftig termik til 3ooo meter med mulighed for cumulus. Desværre udeblev cumulusserne, og en koldfront, som skulle komme ind om aftenen, sendte allerede midt på eftermiddagen høje skyer ind over området.
Ole og Jørgen valgte at starte motoren 30 km ude - ærgerligt. Og Rasmus kunne heller ikke gennemføre.
Rasmus rejser videre til Melbourne i dag, for han mener ikke, han kan komme hjem til Danmark uden at have set andet end Corowa fra jorden.
--
Jørgen og jeg blev gift i onsdags. Vi havde gjort papirarbejdet hjemmefra, men alligevel var der et par hurdler, der skulle overstås.
Kun Fransesco og Grietje vidste det. Vi blev viet i klubhuset umiddelbart efter briefingen, og alle var meget overraskede.
Om aftenen havde vi inviteret alle til middag i klubhuset, så vi havde ca. 50 gæster. Fransesco og hans team sørgede for mad, borddækning og alt det praktiske, og vi havde en fantastisk dag.
Den lokale "onsdags-avis" var blevet orienteret, og vi blev fotograferet og interviewet. Så det bliver spændende at se næste udgave.
Sidste år talte vi om at købe et par cykler herude, for vi har kun 5 km til flyvepladsen til motellet. I bryllupsgave fra alle vore gæster fik vi et gavekort til cykler. Af Anne, Peter og Ben fra Arcadia - hvor vi boede sidste år - fik vi et dejligt ur til vores nye hus, og Stener og Hans Christian havde champagne med til os.
--
I dag er koldfronten passeret, så vi er på den kolde side med søndenvind og næppe så gode flyvemuligheder, men mon ikke, Jørgen og Ole lufter Duo Discussen alligevel ..........
fredag den 4. december 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Kære hr og fru Thomsen
I ønskes hjertelig tillykke med jeres bryllup.
Festen...... nå, den holder I jo nok, når I kommer hjem, så har I jo også lidt tid til at få skrevet en ønskeseddel :-)
Mange hilsner
Søren og Githa
Hej Birgitte og Jørgen
Stort tillykke med brylluppet. Må lykken følge jer altid....
Mang hilsner fra
Jannie og Kim
Hej Birgitte
Hjertlig til lykke med din nye status som Mrs. Thomsen.
Det kom som en dejlig overraskelse.
Dejligt at følge med i jeres bedrifter derovre, så tusind tak for jeres "nyheds" mails.
Mange hilsner
Kirsten Winkler
Hjerte Tillykke med brylluppet.
kh
Poul Kim
Send en kommentar