Birgitte skriver, mandag d. 21. december 2009, kl. 22, Bangkok tid
Kære alle
I ønskes en rigtig glædelig jul.
Vi blev helt misundelige, da vi fandt ud af, at I skal have hvid jul i Danmark, så vi er på vej hjem. Vi holder jul i Frederikssund hos min mor og Preben. Janne og Rasmus kommer også, og Prebens døtre og børnebørn vil også være der.
1. juledag kører vi med Janne og Rasmus til Jylland, hvor vi skal jule lidt hos Jørgens søn, Søren, og hans kone og to små børn. Det bliver også dejligt at se dem igen.
3. juledag foregår hos Bedstemor, Jørgens mor, i Løsning, sammen med Jørgens søskende. Det skal nok blive hyggeligt.
Herefter går turen atter til Sjælland, og vi forventer at flyve tilbage til Australien tirsdag d. 29. december om aftenen. Så nytåret vil vi fejre i Corowa.
Lige nu sidder vi i lufthavnen i Bangkok og venter på SAS-flyet til København. Så må vi håbe, der er plads ........ Vi lander i Kastrup tirsdag morgen, dansk tid.
Mange hilsener
Jørgen og Birgitte
tirsdag den 22. december 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar