Svæveflyvning i Australien: Godt nytår,

Med nytårsaften vel overstået, vågnede vi op til en blæsende dag.
Birgitte ville ikke flyve, så jeg besluttede at flyve en opgave på 330 km.

Francesco indstillede slæb efter at have slæbt et par stykker i luften, og vi ventede en times tid på at vinden skulle lægge sig lidt, problemet er, at banen ligger i læ af en skov, og er vinden i det drilske hjørne, er det meget turbulent at starte, men især at lande for slæbeflyet.

Vi kom omsider i luften, og der skulle kæmpes mod vinden, flyet er ret sprælsk med de korte 15m tipper, og i den urolige termik skulle der arbejdes, vinden blæste med 35-50 km/t.

Dagen efter indstillede Francesco slæbene efter at have slæbt 3 op, igen på grund af for kraftig turbulens, ved briefingen dagen efter, fortalte han, at det var sidste gang han lod sig overtale under de forhold.

D. 3 jan. kunne Birgitte flyve to-sædet sammen med en tysk svæveflyverpige.
Birgitte ville forsøge at sætte en dansk rekord, selvom der var udsigt til tørtermik.
Jeg besluttede at flyve med på opgaven med 15m tipperne monteret, jeg ville ikke have fordel af de lange tipper.

Vi fløj ud på opgaven nogenlunde samtidig, og efter den første termikboble brød jeg af da stiget blev svagere, pigerne blev tilbage for at tage det hele med. Min plan var at finde en god boble længere fremme, men jeg røg i kraftig synk, og kunne snart se pigerne flyve forbi 800 m højere oppe
.
Nu skal man jo ikke lade sig slå ud, kridt skoene og kom videre, og jeg forsøgte at indhente det tabte. Da jeg senere kaldte dem for at høre hvordan det gik, og om deres position, havde de 40 km til vendepunktet Junee. Jeg havde da kun 20 km til Junee , og havde tilsyneladende overhalet dem, ved at flyve lidt mere mod øst.
Jeg kunne melde om god termik, og besluttede at flyve til Temora 50 km længere mod nord, inden hjemturen.

Jeg havde en ide om at vi kunne komme hjem nogenlunde samtidig, men fik en “parkeringsbøde” ved Temora, hvor der var tyndt med termik, og jeg måtte ned og samle flyet op fra 350m. Så er der langt op til 2200m skybase.
Pigerne kom først hjem i god stil, og tillykke med rekorderne.

I går havde jeg udskrevet en 780 km distance mod nord og hjem, med 15m tipperne monteret, men da jeg havde fløjet 265 km, hvor min gennemsnits-hastighed ikke var for god, besluttede jeg at vende om, selvom vejret var blevet rigtig godt, god stig og skybase på 3200 m. Jeg ville tidligst kunne lande omkring solnedgang hvis jeg havde fortsat, og der havde dannet sig en kæmpe overskyet område ved Corowa, så det var med det yderste af neglene, jeg kunne komme hjem uden at bruge motor, en del måtte ty til den løsning. Jeg fik fløjet 575 km.