Ved briefingen fortalte Francesco, at vi ikke kunne forvente skyer, medmindre vi fløj 350 km nordpå.
Første start kl 11:00, og jeg valgte kl 11:05, da Richard havde valgt kl. 11.
HC havde fri og kunne flyve Discus 2. Han havde udskrevet en 1000 km FAI trekant opgave, og han startede kl 10:40
Jeg havde udskrevet en 809 km ud-hjem opgave med samme vendepunkt som HC’s første, godt 400 km hjemmefra.Jeg var klar til at starte kl 11:03, men englænderen kørte ind foran og fik lov til at starte, så jeg blev 10 min forsinket.
Nu var jeg 30 min efter HC, og chancerne for, at vi kunne hjælpe hinanden i den skyfri termik, blev forspildt.
Jeg havde en god flyvning, indtil jeg nåede skyerne 350 km mod nord, og afstanden til HC var indskrænket til under 10 km.
Jeg kunne ikke rigtig flyve optimalt under skyerne og sakkede lidt bagud.
HC og jeg aftalte, at jeg fløj tilbage og om muligt ville møde ham på vejen tilbage.
Jeg fløj en lidt mere vestlig rute tilbage. Det viste sig ikke optimalt, termikken var meget svagere. 150 km ude var jeg ikke sikker på at kunne få overskudshøjde til svinkeærinder. Og HC havde 250 km tilbage. Vi skulle lande senest kl 21:05, en halv time efter solnedgang..
Jeg havde forlængst skiftet ned i gear og holdt mig så højt som muligt, men manglede i lang tid 600-800 meter i at kunne glide hjem. Ved 18- tiden var der stadig termikstøvskyer, og ved 19 tiden, ca 80 km ude, fik jeg endelig min slutglidshøjde.
Jeg valgte en vej, hvor jeg kunne forvente mere termik, selvom det var sent og fik et par bobler 48 og 40 km ude.
Nu havde jeg god højde og fløj mod vest for at følge den rute, HC skulle følge, for måske at kunne finde lidt termik, som han kunne få gavn af.
Jeg fandt ikke mere termik, men kunne melde om reduceret synk over et par områder, og det gav mulighed for HC at fuldføre turen. 1000 km i marginalt vejr, godt gået.

Vi landede med få minutters mellemrum, med solen lige i horisonten.
Med min flyvning fik jeg sat et par nye danske distance-rekorder og fløj 875 km på 9:17. Uden svinkeærinder kunne den nok være udført på godt 8 timer, mit gennemsnit de første 350 km var 117 km/t.
HC fløj 9:50, og han sov vist godt natten efter. Det gjorde jeg, da jeg havde fløjet min 1000 km. opgave.
Det var en rigtig god svæveflyvedag, hvor vi kom et godt stykke nord for Sydney.
Mange hilsener
Jørgen

1 kommentar:
I hygger jer rigtigt hva`
Godt det det snart er forår her hjemme.
Man bliver da lidt sulten når man læser den slags.
Godt gået.
Gumme
Send en kommentar