Lige et par rekorder mere inden lukketid .........

Jeg fløj TT i 15-meter versionen i går. Vi forventede max. 42 grader og tørtermik til 2500 meter.

Jeg udskrev en 519 km FAI-trekant, som efterfølgende kunne forlænges med et ekstra ben, hvis vejret kunne bære.

Dagens opgave

For at undgå at ligge og kæmpe i svag termik, valgte jeg en sen start kl. 12.10. Da jeg lå i slæbet, vågnede en græshoppe op og begyndte at fare rundt i cockpittet. Da jeg havde udløst, forsøgte jeg at kvæle den, og det lykkedes da også. Klamt.

Lidt senere mærkede jeg noget, der kildrede på hånden! Men det var bare en mariehøne. Den blev også kvalt.

Det sidste dyr, jeg havde fået med, var en flue. Den blev sløv i 2000 meter, så den overlevede.

Jeg kiggede lidt rundt i cockpittet efter eventuelle edderkopper og slanger, men så ikke nogen.

Vejret var fint på hele turen. Jeg kom i 3500 meter – og 4 graders varme - og gennemførte opgaven med 94 km/t. Det rækker til et par rekorder :-)


Hilsen Birgitte

Varmt, varmt, varmt.

Flyvemæssigt har det budt på lidt småtteri og en masse tørtermik på det seneste.

I går forsøgte jeg at flyve en 850 km opgave, men det gik for lavt og langsomt i starten, og jeg besluttede at flyve retur til Corowa efter at have rundet første vendepunkt 270 km ude.
Jeg havde fået nok af at kæmpe lavt og varmt, jeg dumpede ballasten(80 l vand), og fik efterhånden løftet mig op til skybasen omkring på omkring 3000 m.
Her var temperaturen ganske behagelig, i mods;tning til 42 gr. på jorden.
Jeg fløj 8 timer 22 min, og tilbagelagde en distance på 777 km.




De næste 2 dage byder på mindst 42 gr, så vi får se hvad vejret kan byde på, sikkert 4000 M skybase.

En ret stor græshoppe der slikker sol i 38 gr. på vingedolly

Vi har været nede til den lokale markedsdag, med udstilling landbrugsrelateret, og traktortræk med mindst 30 år gamle traktorer.

En 110-115 år gammel dansk mælkecentrifuge

Her er et udvalg mælkecentrifuger, de større gårde havde eget mejeri

Malkemaskine

Lidt mere moderne mælkecentrifuge, svensk -motoriseret

Man kunne købe billet til en rigtig mini-damptog tur

Det gælder om at holde styr på poden

Grå Ferguson fandt også vej til Australien

En gammel sag fra 1918

32 V el-generator

El vandpumpe

Traktortræk i adstadigt tempo

Hvordan går det med høsten?

Fyrværkeri som afslutning



Klar til hjemrejse

Afregningstime for Ole, Asger, Jøns og Ole.

De fik fløjet en masse.

De lokale husdyr

Den er ikke giftig, men kan godt bide

Her en redback, den er meget giftig, men er ikke agressiv

En knæler, der klatrede på plast-nedløbsrør

Mange hilsener

Jørgen

Lørdag aften

Vi har ikke fløjet de seneste 2 dage, men den næste uge bliver sandsynligvis perfekt med temperaturen stigende fra 34 grader i morgen, søndag, til 41 grader på lørdag. Der er også lige et par rekorder mere, vi skal have slået.

Asger, Jøns, Ole P og Ole Arndt tog hjem i går – vi får ny Danmarksforsyning i nat, når Hans Christian Hoeck ankommer. Han skal bo på samme motel, som vi bor på.


Og så lige et par lækre trøjer ....... :

Skynd dig at tage

de billeder. Det er alt for

VARMT!!!!

Og guldhøjde onsdag

Onsdag startede varm – men ikke varm nok. Det var min tur til at flyve, og ved briefingen forventedes tørtermik til 2000 meter. Ikke noget at råbe hurra for. Jeg kunne snart tænke mig en dag med skyer.

Vi forventede første start kl. 11.30, og jeg bad om 11.35. Jeg havde udskrevet en 300 FAI trekant mod nord og derefter - mod vest!

Kl. 11.15 var jeg klar med uldne sokker, ble og det hele. Det eneste, der manglede, var temperaturen. Vi stod på startstedet i fugtig varme, vindstille og 31.5 grader og ventede på de magiske 33,5 grader, som ville udløse tørtermik til 1000 meter.

Kl. 11.30 manglede vi stadig 0,5 grader, og jeg var ved at koge over. Tænkte på, hvor megen tid, jeg spildte på at vente. Og hvor dejligt, der måtte være i friluftsbadet lige nu.

I bar galde trak jeg mig ned bagerst i startrækken og kørte tilbage til klubhuset for at finde lidt kølighed.

Første start gik klokken 12.30, og jeg kom i luften kl. 13. Det var meget, meget varmt og fugtigt, og jeg svedte som en arbejdsmand.

Termikken blev efterhånden ok. Jeg prøvede motoren i 1000 meter og fløj mod nord. Allerede 80 km ude blev der dannet cumulus, og da jeg rundede 1. vendepunkt 100 km mod nord, var der fine, store cumulusser – mod øst!

Jeg afbrød opgaven for at prøve at flyve skytermik og trissede rundt i 2000-3000 meter et par timer. Pludselig var der en ekstra god boble, som bar mig til 3.800 meter! Nu var det ærgerligt, at jeg havde haft motoren ude i 1000 meter – ellers ville jeg have haft min højdevinding.

Efter 5 timer var jeg træt, sulten og tissetrængende, så jeg vendte næsen mod Corowa og fortalte Jørgen over radioen, at jeg havde været i næsten 4000 meter, men desværre med motoren ude i 1000 meter.

Ole Arndt kaldte mig og sagde, at jeg da bare kunne tage bremserne ud og gå ned i 500 meter og derefter stige til 3500 meter.

Det gjorde jeg så!

Klokken 19 var jeg i 3.770 meter, og jeg havde fået min guldhøjdevinding. Sådan!

/Birgitte

Guld med 2 diamanter!

En ny rekord mandag d. 19.

Vi har været ude at flyve i dag, Jøns og jeg havde udskrevet hver vores 1000 km FAI trekant. Mit første vendepunkt var godt 416 km ude. Jeg startede som en af de første kl 10:30. De første bobler var svage, og vejret udviklede sig ikke som forventet. Første ben var modvindsben, med ca 10 km/t modvind og det tog ca. 4 timer. Klokken var ca. 16:45 Jeg havde da godt 5 timer til de resterende 600 km, inden jeg skulle lande ved dagens sidste lys og det kunne ikke lade sig gøre.Vi måtte alle afbryde vores opgaver.

Jeg fortsatte lidt mod nord, indtil jeg var 425 nord for Corowa, og satte kursen hjemover.
Jeg fik logget 908 km på 9t 20 min, og den nye rekord er på 855 km ud - hjem fri distance.


Dagen efter blev vi kraftigt forsinket (2 ½ time)med starten, da kommunen havde valgt med kort varsel at asfaltere et stykke af banen, netop som vi skulle starte.

En af dagens lilleput-byger, bemærk en kraftig støvsky bag regnen

Jeg udskrev en 500 km FAI-trekant, men blev forhindret i at nå vendepunkterne på grund af store plamager med torden og regn.

Her ses den store langstrakte støvsky på dette

og det følgende billede

Der dannedes efterhånden en 100 km lang bygelinie, med kraftig uvejr og en kæmpe støvsky.

Det hele holdt sig væk fra pladsen indtil kl 19, hvor vi fik en snert fra en krafig CB, der skiftevis sugede og blæste kraftigt, så den kraftige vind ændrede retning på 180 grader i løbet af kort tid.

Her gør man klogt i at respektere naturens kræfter.

Mange hilsener

Jørgen

Lørdag d. 17. januar 2009 - Annes og Peters flyvetur

I lørdags var Anne og Peter, værterne på vores motel, ude at flyve i svævefly for første gang.

Anne har skrevet lidt om sine oplevelser - indlægget er måske lidt langt, men læs det. Det er tankevækkende -

.




On Christmas Day, Dec 25, we invited Birgitte and Jorgen to join with our family for Christmas celebrations.

Our gift from them was an invitation to fly in a glider.

My first reaction was to laugh and say no thank you. I would not be going in a glider. Peter was not well, and said he would make decision later. We were both very grateful for the gift, but thought it would never be used. I have never enjoyed flying in small planes, but most of all I do not like taking off and landing. I decided that launching in the glider would not be fun, and I would not be going.

On Thurs 8Jan, we emailed that we would be going gliding.

I felt sick. My legs were weak, my stomach was churning, and I was not going.

By the afternoon I had convinced myself that I should try, and than the weather changed, too windy and cloudy, and the flight was cancelled. Hooray.

Sat 17 Jan, Peter and I had friends visiting from Hillston, and we again received an email, this time telling us to be at the airport at 6 pm.

Again, felt sick, hot, weak and scared. But, having friends to encourage you, and the short time to think about it, I convinced my self I would be safe. Having had several glider pilots stay at the motel, and none of them have crashed, I reasoned that it must be safe.

Gathering a large number of friends, we headed to the airport. No-one thought I would actually do it, but I had made up my mind and I was ready.

I asked Hans Christian, the tow pilot, to go slow, everyone than knew I had no idea what I was talking about. He suggested that it would be better if he was to go rather fast!!!

Now it was time. Our Duo Discus from the Slovaks had returned. I was more worried about Peter doing it than myself, and he was certain I would not do it.

Out to the runway, parachute strapped on, I asked what to pull should I wish to get out, was told not to touch!! Found it difficult to get in the glider, but once in it was quite roomy and comfortable.

Birgitte explained what we were going to be doing and how the glider would move. I was told were to put my legs, not to touch any controls, and do not push on the brakes. I did as I was told.

The take off was my biggest worry. I kept looking at the tow plane as I found this kept my mind of the fact that we were launching and it was wobbly.

We climb to 700 metres and the tow plane left.

It was absolutely fantastic.

It was so quiet and the views were amazing. I didn't realise that you would be able to see so far. Birgitte told me how fast we were travelling and when she would be making turns. By now I was just enjoying the trip. We found a thermal, and I could feel the bump.

After 30 mins we returned to the airport and I was relaxed about the landing. I was surprised at how fast you approach the runway and how low you come in. A perfect landing, smooth and a quick stop. The brakes do work.

A struggle to get out of the glider, but the best trip I have ever had.

I am now a glider pilot

Peter was next with Jorgen, he had no choice, I had been and he had to do it. He was looking forward to the views of his home town. Following Jorgen's instructions, he climbed into the glider, but he was allowed to touch the controls.

Once released from the tow plane, the glider reached a height of 1000 metres, Peter was able to move the joy stick forwards and backwards.

Peter thinks he is now a real glider pilot

Peter was not as nervous as I was, and Jorgen put the nose of the glider down and they went at 250 kms. Even from the ground, it looked fast. Peter said it was fantastic.

Both Peter and I were amazed at how smooth and quiet it was in the air, and how fantastic the views were. We can see how people are addicted to the sport.

We consider ourselves to be so lucky to have such good friends to give us the opportunity to glide.

I don't know why I was afraid!

/Anne

Så kom varmen til Corowa – og et par rekorder eller tre

I går, onsdag, blev den hidtil varmeste dag i denne sæson med 42,5 grader – i skyggen!

Ved briefingen lovede Francesco tørtermik fra kl. 10.30, og jeg udskrev en 1019 km FAI trekant. Jeg ville flyve i 15 meter og bad om tidlig start kl. 10.35.

Dagens opgave

Vi fyldte flyet op med vand, og kl. 10.35 lukkede jeg hooden, hvorefter temperaturen straks steg til over 50 grader, så det var om at komme i luften i en fart. Desværre startede vi fra græsset, så Pawneen hvirvlede en masse støv op, så jeg var nødt til at lukke for ventilationen. Og så blev der rigtig varmt!

Jeg valgte at tage et højt slæb til 1100 meter og tærsklede straks ud og satte kursen mod nord.

Den første times tid var jeg rimelig lavt, men herefter blev det gradvist bedre. På vej mod nord var jeg i en periode oppe i 3000 meter. Termikken var ikke så kraftig – mit gennemsnitsstig på turen mod nord var på 1,6 m/sek. Hastigheden var imidlertid for lav til at forsøge at gennemføre opgaven, så da jeg vendte Cumnock 400 km. mod nord, satte jeg kursen hjemad.

Hjemturen var lettere end udturen. Jeg kom i godt 4000 meters højde og havde god højdeoverskud til en hjemtærskling med landing i Corowa kl. 20.15 – et kvarter inden solnedgang. Men da var hangaren stadig tom – de andre fløj også endnu.

På denne tur blev det til et par danske rekorder.


Også de andre danskere herude havde en god dag. Jøns og Asger fløj en ny dansk rekord i tosædet, og Ole P. fik sin højdevinding på 3000 meter – og Birgitte svømmede 1250 meter i det lokale friluftsbad.

Landing ved solnedgang

Briefing: Fra venstre Jøns, Asger og HC

Birgitte efter landing i tirsdags

Vi har et par husdyr på motellet:

En næsten tam "krage"

og en possum

Med venlig hilsen

Birgitte og Jørgen

Ikke rigtig flyvevejr .............

Vi har ikke fløjet så meget de sidste par dage, for vi har en truglinie liggende og bølge over området.

I går, fredag, fik vi nye forsyninger fra Danmark: Ole P (lille-Oli), Asger, Jøns og Ole Arndt. Ole P, Asger og Jøns har lejet en Duo Discus samt Steners Discus 2T, SL. Ole Arndt vil flyve det, der måtte være ledigt.

I dag, lørdag, har vi stadig fornøjelse af truglinien. Vi har udmærket sommervejr, men tvivlsomt svæveflyvevejr, så vi har tømt vandet af TT og puttet den i hangar til i morgen.

Og så er jeg forresten blevet færdig med min sweater

2 danske rekorder

Vi vågnede op til en varm morgen, skyfri og vind fra sydvest, hvilket er i det drilske hjørne.

Ved briefingen fortalte Francesco, at vi ikke kunne forvente skyer, medmindre vi fløj 350 km nordpå.

Klar til start.

Første start kl 11:00, og jeg valgte kl 11:05, da Richard havde valgt kl. 11.
HC havde fri og kunne flyve Discus 2. Han havde udskrevet en 1000 km FAI trekant opgave, og han startede kl 10:40

Jeg havde udskrevet en 809 km ud-hjem opgave med samme vendepunkt som HC’s første, godt 400 km hjemmefra.

Jeg var klar til at starte kl 11:03, men englænderen kørte ind foran og fik lov til at starte, så jeg blev 10 min forsinket.

Nu var jeg 30 min efter HC, og chancerne for, at vi kunne hjælpe hinanden i den skyfri termik, blev forspildt.

Jeg havde en god flyvning, indtil jeg nåede skyerne 350 km mod nord, og afstanden til HC var indskrænket til under 10 km.

Jeg kunne ikke rigtig flyve optimalt under skyerne og sakkede lidt bagud.

HC og jeg aftalte, at jeg fløj tilbage og om muligt ville møde ham på vejen tilbage.

Jeg fløj en lidt mere vestlig rute tilbage. Det viste sig ikke optimalt, termikken var meget svagere. 150 km ude var jeg ikke sikker på at kunne få overskudshøjde til svinkeærinder. Og HC havde 250 km tilbage. Vi skulle lande senest kl 21:05, en halv time efter solnedgang..

Jeg havde forlængst skiftet ned i gear og holdt mig så højt som muligt, men manglede i lang tid 600-800 meter i at kunne glide hjem. Ved 18- tiden var der stadig termikstøvskyer, og ved 19 tiden, ca 80 km ude, fik jeg endelig min slutglidshøjde.

Jeg valgte en vej, hvor jeg kunne forvente mere termik, selvom det var sent og fik et par bobler 48 og 40 km ude.

Nu havde jeg god højde og fløj mod vest for at følge den rute, HC skulle følge, for måske at kunne finde lidt termik, som han kunne få gavn af.

Jeg fandt ikke mere termik, men kunne melde om reduceret synk over et par områder, og det gav mulighed for HC at fuldføre turen. 1000 km i marginalt vejr, godt gået.

Vi landede med få minutters mellemrum, med solen lige i horisonten.

Med min flyvning fik jeg sat et par nye danske distance-rekorder og fløj 875 km på 9:17. Uden svinkeærinder kunne den nok være udført på godt 8 timer, mit gennemsnit de første 350 km var 117 km/t.

HC fløj 9:50, og han sov vist godt natten efter. Det gjorde jeg, da jeg havde fløjet min 1000 km. opgave.

Det var en rigtig god svæveflyvedag, hvor vi kom et godt stykke nord for Sydney.

Mange hilsener
Jørgen

Fin tur, mandag

I går, mandag, blev det rigtig varmt, og jeg udskrev en 533 km målflyvning, Corowa-Temora-The Rock – Junee - Corowa.

Dagens - fløjne - opgave

Jeg fløj TT i 15-meter udgaven og valgte at flyve uden vand. Så flyver den faktisk rigtig godt. Det er nemt at mærke termikken og at centrere i boblerne. Så på denne flyvning følte jeg, at det var mig, der bestemte. Rar fornemmelse.

Der var masser af små dust devils på ruten. De virkede ganske vist ikke oppe i den højde, hvor jeg fløj, men det gav mig en fornemmelse af, at hvis jeg kom lavt, ville det ikke være vanskeligt at finde termik.

Jeg holdt mig dog over 1000 meter på hele turen, men jeg fløj for langsomt. Da jeg nåede The Rock, var klokken 17, og jeg havde stadig 230 km foran mig. Jeg valgte at afbryde og flyve hjem. Det var nok lidt tosset, for jeg kunne sagtens have fløjet hele turen – men nu har jeg noget at flyve efter igen i morgen :-)

TT på finale

I dag, tirsdag, er det lige så fint vejr. Jørgen forsøger sig med 18 meter og flyver 810 km ud og hjem mod nordøst.

Hilsen Birgitte

Vejret netop nu, tirsdag kl. 13:

Temperature 34.8°C
dew point -6.0°C
relative humidity 7%
feels like 32.1°C
wind NNW 20km/h
wind gusts 28km/h
pressure
fire danger 50.8 Extreme
rainfall since 9am/last hr 0.0mm / 0.0mm

Lidt hjemve har man vel lov at have .........