mandag den 23. januar 2012

Birgitte skriver. Mandag d. 23. januar 2012, middag:

Det blev ikke til rekord til Jørgen på hans seneste flyvning, for de 920 km ud-hjem kunne ikke gennemføres, da det begyndte at regne og var totalt overskyet de sidste 100 km før vendepunktet mod nord.

I stedet fløj Jørgen en 900 km FAI trekant, og han blev nr. 3 på OLC'en denne dag.




Det så ellers rigtig godt ud fra morgenen af ..........


Det er den store linial, der bliver fundet frem, når der skal laves opgaver herude. En del piloter har fløjet 1000 km herude, så her er en særdeles god stemning.




Den store lineal er fremme hver morgen. Her er deklareret en 1000 km FAI trekant og en 1000 km distance over 3 vendepunkter

Det er kutume, at vi synger "Happy Birthday" under briefingen, når der er nogen, der har fødselsdag, men vi har lidt svært ved at ramme den samme tone, når vi starter. Da vi skulle synge for Anders, forsøgte jeg mig som dirigent og forsanger.


Birgitte forsøger sig som forsanger og dirigent. Det blev sangen ihvert tilfælde ikke ringere af


Men ikke alle synes, det er sjovt at blive sunget for under briefingen. Pepe fra Spanien havde også fødselsdag i går, men han dukkede ikke op.

Det forhindrede os ikke i at synge for Pepe i dag


Fødselsdage bliver ofte fejret med kage til formiddagskaffen. Det er en dejlig tradition, selvom man herude efter min mening bruger alt for mange nødder og mandler.



Eveline og Anne er klar til fødselsdagskage

Nå, vi skal have lidt mere om flyvningerne herude. Desværre har Francesco fået meget ondt i sit ben. Så ondt, at han ligger i sengen samt er til undersøgelser på sygehuset.


Det er normalt ham, der forestår alt vedrørende briefingen. Vejrudsigt, temp osv. Så vi mangler rigtig meget hans informationer.


Tempen bruges til at beregne, hvad tid, vi kan forvente den første termik. Hvornår de første skyer, vil dannes, og hvad skybasen vil blive i løbet af dagen. Så det er værdifulde informationer for en svæveflyver. De danner grundlag for, hvilken opgave, der vil være realistisk den pågældende dag.


Den vejrudsigt kan ikke bruges til noget!


I lørdags var min sidste flyvedag herude i denne sæson, og jeg ville forsøge at sætte en hastighedsrekord på 300 km ud-hjem. Den eksisterende rekord havde Karen-Bente med 109 km/t i både 15 meter klassen og Åben klasse.


Jeg konfererede lidt med Hansi om, hvilket vendepunkt, han ville foreslå, og han mente, at det ville være fint at flyve 150 km næsten stik nord.


Cumulusserne startede først kl. 13, så jeg havde en sen start, men skulle jo også bare flyve 300 km i en vældig fart. Vejret udviklede sig perfekt. Jeg startede ud på opgaven kl. 13.30 og var tilbage kl. 16 og havde gennemført opgaven med 120 km/t med TT iført de korte tipper, så det rakte til 2 nye rekorder.


Jeg tærsklede hjem i 800 meter og tænkte, at dagen jo slet ikke var omme endnu. Vejret var endnu bedre end kl. 13.30, så jeg startede på opgaven igen i et forsøg på om muligt at flyve endnu hurtigere denne gang.


Det gik fint de første 125 km, men da kunne jeg se, at der var dannet regnbyger over mit vendepunkt, så jeg returnerede til Corowa og landede efter at have fløjet 500 km.


Det var vist meget godt, at jeg landede lidt tidligt. Ellers var jeg blevet fanget på den forkerte side af disse tordenbyger

Sæsonen herude er slut nu for mit vedkommende. Vi har haft en fantastisk tur med mange gode flyvninger og dejlige sight seeing ture på landevejen.


Jeg har fået langt mere, end hvad jeg kom efter: Ikke mindre end 14 kvinde-rekorder.


Jørgen bliver herude endnu nogle uger, inden han vender næsen hjemefter. Jeg håber, det må lykkes for ham at flyve en 1000 km FAI trekant med TT i 15 meter versionen.


Mange hilsener


Birgitte


Ingen kommentarer: