Imens gulvtæpperne tørrede, kørte vi på sight seeing i området syd og sydvest for Corowa.
Første stop var Wangaretta, hvor vi tidligere har købt garn og striktrøjer på uldmøllen. Damen i forretningen blev til vores store overraskelse meget rørt, da hun så os. Hun forklarede, at hun havde hørt om svæveflyve-ulykken i Corowa, og hun var bange for, at det var Jørgen, der var styrtet ned. Det var forklaringen på hendes lettelse over at se os!
Næste stop var Echuca vest for Corowa. Byen ligger ligesom Corowa ved floden Murray River og har Australiens næst-største flodhavn.
Murray River har været gået over sine bredder i år, men det har været langt værre, inden dæmningerne blev etableret.
Eet skilt indekerede 10 meter over dagligt vande
Man kan sejle på floden med hjuldamper, men vi kom så sent, at sejladsen var indstillet.
Efter Echuca kørte vi sydpå til byen Bendigo, hvor vi overnattede på et motel, og næste morgen fortsatte vi mod sydvest til Maldon, som er en berømt guldgraverby.
Med lidt god vilje kan man se den åbne mine
midt for til venstre
Der var flere miner i byen. Totalt blev der udvundet ca. 65,8 t guld (værdi: 16,7 mia. kr.)
Tunnelen viser, at der stadig udvindes guld her.
Der fandtes også miner langt under jordens overflade - 450 meter dybe - med mange kilometer gangsystemer.
På vej tilbage til bilen, opdagede Birgitte pludselig en sten, der svævede i luften. Det viste sig, at den hang i et par tråde fra et spindelvæv. Trådene var hæftet til en gren højt over vore hoveder.
Inden vi kørte videre, skulle Birgitte lige på toilettet, som var i et træskur inde i skoven.
Efter Maldon kørte vi ad mindre veje sydpå og stødte til " The Great Ocean road"
Et sted på kysten er benævnt med "De 12 Apostle", for der har oprindeligt stået 12 søjler, men nu er der kun 10 tilbage.
Vi overnattede i Lorne. Vi havde forinden kørt igennem regnskov. Der var ikke ledigt på motel, og vi overnattede på et vandrerhjem i meget hyggelige omgivelser.
På vejen hjem stoppede bilerne op længere fremme. Der var spottet koalaer.
Vejret på turen var rigtigt fint, men da vi nærmede os Corowa, måtte vi igennem flere voldsomme regnbyger. Det var rart, at det våde gulvtæppe var fjernet, da vi kom hjem til vores lejlighed.
Mange hilsener
Birgitte og Jørgen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar